Hvorfor vælge en træpillebrændeovn?

Vil du gerne have det enkelt og bekvemt og samtidig spare op til 70 % på din varmeregning?

Så er en træpilleovn den korrekte løsning.

Der er som hovedregel to slags købere af en træpillebrændeovn.

  1. De der har en brændeovn i forvejen, og som er træt af at hente træ og fylde på flere gange om dagen.
  2. De der køber en træpillebrændeovn som supplement til deres central varme. Det sparer op til 70% på varmeregningen alt efter om man bruger olie, gas eller el som centralvarme.

Nedenfor er der eksempler på fordelene ved en træpillebrændeovn i forhold til en brændeovn, samt en beregning på hvor meget man kan spare ved at bruge en træpillebrændeovn som supplerende varmekilde til f.eks. et oliefyr.

Træpillebrændeovn:
  • Automatisk computerstyret
    -med start og stop intervaller, morgen - aften - nat
    -rumtemp. termostat både internt og eksternt
  • Pillemagasin, hvor du fylder træpiller ca. en gang om dagen eller senere
  • Sviner ikke da du aldrig skal åbne brændekammeret for at fylde piller på men hælder direkte i pillemagasinet istedet.
  • Udnyttelsesgrad af varme cirka 90 %
  • Minimal eller halvt så meget sod i forhold til brændeovne (emission)
  • 0,4 % aske af træpiller derfor skal du kun støvsuge askeskuffen cirka hver 14 dag
  • Automatisk computerstyret
    -ventilatoren fordeler varmen bedre rundt i rummet eller rummene, samt kan evt. blæse til andre rum (varmeflytning)

Brændeovn:

  • Du skal manuelt regulere varmen i løbet af dagen
  • Du skal fylde og hente brænde flere gange om dagen
  • Støver og soder når du fylder træ på
  • Udnyttelsesgrad af varme cirka 80 %
  • Forurener meget (emission)
  • Meget aske og du skal tømme både brændkammeret og askeskuffen.
  • Varme fra strålevarme eller konvektion

 

BESPARELSER
Der vil være massive besparelser når man bruger træpillebrændeovnen om vinteren i stedet for olie. Et gennemsnitlig parcelhus bruger cirka 2500 liter olie om året.

Olie:
Vi antager at man bruger 80% af olien til varme til Dkr. 10,- pr. liter.
Omkostninger på olien derfor være: (80% á 2500 liter.)=2000 liter x Dkr. 10,- = Dkr. 20.000,-

Træpiller:
1 liter olie svarer til cirka 2 kg. træpiller, så har du den samme brændværdi.
Dagsprisen på træpiller er cirka Dkr. 1,80 pr. kg.
2000 l. olie x 2 = 4000 kg. træpiller x Dkr. 1,80 = 7.200 kr.

Besparelsen ved brug af træpiller om vinteren i stedet for olie vil være 
Dkr. 20.000 – Dkr. 7200,- = Dkr. 12.800

 

Andresens Bioenergi A/S, kan ikke drages til ansvar overfor teksten. da den er ment gode råd og kan ikke/skal ikke ses som retningslinjer.